Følgetilstande/komorbiditet


Det er vigtigt at kigge på helheden

Mødet med omgivelserne kan for mennesker med ASF og ADHD være en vanskelig affære -faktisk så vanskelig, at det ikke er hverken ASF eller ADHD, der fylder eller får fokus i den enkeltes liv, men at det derimod er en eller flere følgetilstande. I Neuro-Team ved vi, at det kan være vigtigt at behandle og forholde sig til en altoverskyggende tilstand, før vi arbejder og udvikler sammen med klienten i forhold til aspekter af grundforudsætningerne – som hører til under ASF og ADHD (ADD)

OVERSIGT OVER FØLGETILSTANDE

Angst

”Fri mig fra verden, fra kontakt – i hvert fald for en stund, så jeg kan lade op og undgå at skulle forholde mig til den verden, der skaber så meget uro indeni”.

Angst er et reaktionsmønster som autister/mennesker med autisme eller ADHD udvikler, når verden, samspillet med omgivelserne og kravene fra omverdenen over tid er alt for overvældende. Vi forstår angst som en mestringsstrategi – uanset hvor irrationel, hvor svær og hvor uhensigtsmæssig den end måtte opleves både indefra og set fra omgivelsernes perspektiv.

Angst er en både følelsesmæssig og tankemæssig tilstand, som hvor lidelsesfuld og irrationel den end måtte være, yder en umiddelbar beskyttelse mod omverdenen og dens krav. Angst er en belastningstilstand, som udvikles på baggrund af alt for overvældende livsomstændigheder, der ofte skyldes større krav end autisten/mennesket med autisme /ADHD kan håndtere eller overkomme.

Læs mere

Stress

Stress er en ydre eller indre påvirkning, der får kroppen til at gå i "alarmberedskab". Kroppen skelner ikke mellem fysisk og psykisk stress og reagerer ens på de to situationer. Dette alarmberedskab er en naturlig og sund reaktion. Problemet er, at det er hårdt for kroppen at være i denne tilstand, og derfor kan den ikke holde til vedvarende stress.

Man bliver ikke syg af kortvarig stress - tværtimod. Kortvarigt stress forårsaget af en given udfordring, som passer til ens niveau og kompetence, omtales af mange stressforskere som "positiv stress". Det kunne være en eksamen eller en særlig vigtig præsentation på arbejdet. Den slags stress får en til at yde sit bedste og er udfordrende for ens udvikling som menneske.

Læs mere

Sanseudfordringer

Vi lærer at forstå verden gennem vores sanser, og jo bedre vi kan fortolke og forstå de sansesignaler, vi opfatter, jo bedre forstår vi verden. Sensoriske udfordringer er et af de områder, der har været knap så meget fokus på i forbindelse med neuropsykologiske udfordringer tidligere, hvilket heldigvis har ændret sig. Sensoriske udfordringer er med i de nye diagnosekriterier, der kommer med ICD-11 (WHO’s nyeste diagnosesystem).

Læs mere

Skolevægring og ASF/ADHD

Skolevægring knyttes til det enkelte barn til den enkelte familie, men er altid skabt i samspillet med en skolesammenhæng, der ikke har passet godt til barnets iboende forudsætninger. Dette skal forstås og håndteres før skolevægringen kan afhjælpes.

I Neuro-Team forstår vi skolevægring hos børn med ASF/ADHD som et ultimativt forsøg på at kommunikere til omgivelserne, at barnet er i en belastningstilstand, forårsaget af et upassende match mellem barnet og skolen. Skolen og barnets måde at være i verden på – dets kognition, følelsesmæssige og sociale liv passer ikke sammen.

Læs mere

Selvskade

Selvskade opstår, når mennesker bevidst skader deres kroppe. Den mest almindelige udtryksform for selvskade er: At skære i sig selv, at dunke hovedet i væg/mur, at pille i sår eller ar, at slå sig selv – bide sig selv, at trække hår ud af hårrødderne, eller at skrabe knoerne langs en mur og lign.

Læs mere

Spiseforstyrrelser

I Neuro-Team har vi erfaring i at samarbejde med mennesker, der har enten autisme eller ADHD og samtidig har haft eller aktuelt har en spiseforstyrrelse. Normalt til velbegavede børn, unge og voksne udvikler ikke sjældent først en spiseforstyrrelse, som forsvar eller forsøg på stressmestring, inden autismen og/eller ADHD afdækkes. I Neuro-Team har vi erfaring med at arbejde med spiseforstyrrelser på den måde, at når årsagerne og stressen, der ligger til grund for spiseforstyrrelsen, afdækkes, forstås og håndteres, får det oftest en positiv dæmpende betydning for spiseforstyrrelsen - således at forstå, at spiseforstyrrelsen enten kommer under kontrol, så klienten kan styre den, eller ved at forstyrrelsen falder helt til ro og ikke længere kan betragtes som aktiv.